Jeg tilbyder at komme hjem i Jeres hjem og give Kranio-Sakral behandlinger af babyer / børn i alderen 0 – 14 år.
Princippet i det er det samme som hvis I kom til mig for at få behandling, den eneste forskel er at det foregår hos Jer. Til de lidt større børn kræver det et sted hvor de kan ligge godt, en madras på gulvet er fint. Når de når en vis alder 6 – 8 år anbefaler jeg at det foregår på deres eget værelset, hvis muligt. De helt små børn / babyer kan jeg behandle på et spisebord eller mens de ligger hos f.eks. mor eller far.
Det hele foregår mere eller mindre på barnets præmis, det vil sige, at hvis der er brug for pause så får de det. De må gerne lege eller få historie og for mig er det ok at se noget på en telefon eller IPad.
Børn er ubevidste meget gode til at mærke hvornår de har fået nok, så længden af behandlingen kan variere fra gang til gang.
Mine erfaringer med hjemmebehandlinger er gode. Der er meget mere ro over familien, ingen stress over at skulle ud af døren og nå en aftale til tiden. Det at behandlingen foregår i vante omgivelser er et plus for familien. Det er muligt for babyen / barnet at komme til at sove efterfølgende, uden at skulle ud at køre først og på den måde måske få afbrudt søvn.
Jeg tager et kørselsgebyr – se priser.